Tilslutning til en parret computer (Windows 11)

Kontrollér følgende før brug:

  • Afhængigt af den computer, du bruger, kan det være nødvendigt at tænde for den indbyggede Bluetooth-adapter. Hvis du ikke ved, hvordan du tænder for Bluetooth-adapteren, eller hvis du er i tvivl, om din computer har en indbygget Bluetooth-adapter, skal du se den betjeningsvejledning, der følger med computeren.
  1. Aktivér computeren, hvis den er i standby (slumre) eller dvale.
  2. Læg headsetenhederne på siden, og fjern dem fra opladningsetuiet.

    Headsettet tænder automatisk.

  3. Sæt headsetenhederne i ørerne.

    Når headsettet automatisk har oprettet forbindelse til den senest tilsluttede enhed, høres en notifikationslyd, der angiver, at begge headsetenheder har oprettet forbindelse samtidigt. Når du kun bærer en af headsetenhederne, høres stemmevejledningen via den headsetenhed, du bærer.

    Kontrollér forbindelsesstatussen på computeren. Fortsæt til trin 4 , hvis den ikke er tilsluttet.

  4. Vælg headsettet vha. computeren.
    1. Højreklik på højttalerikonet på værktøjslinjen, og klik derefter på [Sound settings].

    2. På skærmbilledet [Sound] skal du vælge [WF-1000XM5] for [Output] og [Input].

      Hvis [WF-1000XM5] ikke vises for [Output] og [Input], skal du fortsætte til trin 3.

    3. Klik på [More sound settings].

    4. På fanen [Playback] på skærmbilledet [Sound] skal du vælge [WF-1000XM5], højreklikke på den og vælge [Connect] i den viste menu.

      Der høres en notifikationslyd, som angiver, at begge headsetenheder har oprettet forbindelse samtidigt. Når du kun bærer en af headsettenhederne, høres stemmevejledningen via den headsetenhed, du bærer.

    5. På fanen [Recording] skal du vælge [WF-1000XM5], højreklikke på den og vælge [Connect] i den viste menu.

Tip!

  • Betjeningen ovenfor er et eksempel. Se betjeningsvejledningen, der følger med computeren, for at få flere oplysninger.

Bemærk!

  • Kontrollér, at A2DP-funktionen, som understøtter musikafspilningsforbindelser, er aktiveret i computerindstillingerne, hvis musikafspilningens lydkvalitet er dårlig. Se betjeningsvejledningen, der følger med computeren, for at få flere oplysninger.
  • Hvis den senest tilsluttede Bluetooth-enhed placeres i nærheden af headsettet, vil headsettet muligvis automatisk oprette forbindelse til enheden, når der tændes for headsettet, og kan muligvis ikke oprette forbindelse til en anden enhed.
    Hvis dette sker, skal du annullere Bluetooth-forbindelsen på den senest tilsluttede enhed.
  • Hvis du ikke kan tilslutte computeren til headsettet, skal du slette headsettets parringsoplysninger på computeren og foretage parringen igen. Se betjeningsvejledningen, der følger med din computer, angående betjening af computeren.