Deling af udseendet med et andet kamera

De kan dele udseendet som en scenefil med andre kameraer, der understøtter funktionerne til at gemme/indlæse scenefil. Denne funktion gælder for [Paint/Look]-indstillingerne i den fulde menu.

De kan gemme/indlæse en scenefil ved hjælp af [Paint/Look] – [Scene File] i den fulde menu.

  1. Indstil det ønskede udseende ved hjælp af opsætningselementerne i [Paint/Look]-menuen.

  2. Indstil navnet på udseendet ved hjælp af [File Name].
    For yderligere oplysninger, se "Omdøbning af en scenefil."

  3. Udfør [Store Internal Memory] for at gemme det aktuelle udseende som en scenefil i intern hukommelse.

    For yderligere oplysninger, se "Sådan gemmes et udseende som en scenefil".

  4. Udfør [Save to Media(B)] for at gemme en scenefil fra intern hukommelse til et hukommelseskort.

    For yderligere oplysninger, se "Gemme en scenefil fra intern hukommelse til et hukommelseskort."

  5. Indsæt hukommelseskortet, hvorpå scenefilen blev gemt i trin 4, i slot B på destinationskameraet, der understøtter denne funktion.

  6. På destinationskameraet skal De udføre [Load from Media(B)] for at indlæse scenefilen i intern hukommelse.

    For yderligere oplysninger, se "Indlæsning af en scenefil gemt på et hukommelseskort til intern hukommelse."

  7. På destinationskameraet skal De udføre [Recall Internal Memory] for at hente scenefilen, der er gemt i intern hukommelse.

    Udseendet fra kildekameraet, der blev gemt i trin 3, anvendes på billedkvalitetsindstillingerne for dette kamera.

Den optagede fils lagringsdestination

Scenefilen gemmes i følgende mappe på et hukommelseskort.

Mappesti
/PRIVATE/SONY/PRO/SCENE

Bemærk!

  • Hvis der er identiske filnavne på hukommelseskortet, tilføjes automatisk et kopitællersuffiks.
  • Det er ikke muligt at gengive billedkvalitetsindstillingerne fra den indlæste scenefil fuldstændigt.
  • Opsætningselementer, der findes i scenefilen indlæst fra et hukommelseskort, men som ikke findes på kameraet, der indlæste filen, vil ikke blive indlæst.
  • Opsætningselementer, der findes på kameraet, der indlæste en scenefil, men som ikke er i scenefilen indlæst fra hukommelseskortet, indstilles til standardværdien for kameraet, der indlæste filen.
  • Hvor opsætningselementerne er de samme, men de konfigurerbare intervaller i menuen er forskellige, vil værdier inden for det understøttede interval blive indlæst.
  • Selv når indstillinger kan indlæses, er billedkvaliteten muligvis ikke den samme på grund af forskelle i sensorer og kameraets signalbehandling mellem forskellige modeller. Kontrollér billedkvaliteten efter indlæsning af en fil.
  • Begræns antallet af scenefiler gemt separat for SDR og for HDR til maksimalt 60 hver. Hvis denne grænse overskrides, vil ingen af de gemte filer længere være tilgængelige på kameraet.
TP1002064279