Sending af billeder til en Android-smartphone (NFC One touch-deling)

Med blot én berøring kan du tilslutte dette produkt og en Android-smartphone med NFC-funktion og sende et billede, som vises på produktets skærm, direkte til smartphonen. Du kan overføre stillbilleder, XAVC S-film og slowmotion- og hurtigmotionfilm.

  1. Aktiver smartphonens NFC-funktion.
  2. Vis et enkelt billede på produktet.
  3. Berør produktet med smartphonen.

    Produktet og smartphonen tilsluttes, og PlayMemories Mobile starter automatisk på smartphonen, hvorefter det viste billede sendes til smartphonen.

    • Inden du berører smartphonen, skal du annullere dvale- og skærmlåsfunktionerne på smartphonen.
    • NFC-funktionen er kun til rådighed, når (N-mærket) vises på produktet.
    • Berør produktet med smartphonen i 1-2 sekunder, indtil PlayMemories Mobile starter.
    • For at overføre to eller flere billeder skal du vælge MENU(Netværk) → [Send til smartph.-fk.][Send til smartphone] for at vælge billeder. Efter visning af tilslutning aktiveret-skærmen skal du anvende NFC til at tilslutte produktet og smartphonen.

Om "NFC"

NFC er en teknologi, som muliggør trådløs kommunikation over kort afstand mellem forskellige enheder, som f.eks. mobiltelefoner eller IC-tags osv. NFC gør datakommunikation mere enkel ved blot at kræve en berøring på det designerede berøringspunkt.

  • NFC (Near Field Communication) er en international standard for trådløs kommunikationsteknologi over kort afstand.

Bemærk!

  • Du kan kun overføre billeder, som er gemt på hukommelseskortet i den hukommelseskortåbning, som er ved at blive afspillet. For at skifte den hukommelseskortåbning som skal afspilles, skal du vælge MENU → (Afspil) → [Vælg afspil.medie] → den ønskede åbning.
  • Du kan vælge et billedformat, som skal sendes til smartphonen, mellem [Original], [2M] eller [VGA].
    For at ændre billedformatet skal du se de følgende trin.
    • Start PlayMemories Mobile og ændr billedformatet vha. [Indstillinger][Billedformat for kopiering].
  • RAW-billeder konverteres til JPEG-format, når de sendes.
  • Du kan ikke sende film i AVCHD-format.
  • Du kan ikke overføre XAVC S 4K-film eller de originale data for XAVC S HD-film optaget i [120p]/[100p] til en smartphone. Du kan kun overføre proxyfilm.
  • Afhængigt af smartphonen kan den overførte film muligvis ikke afspilles korrekt. Film afspilles f.eks. ikke jævnt, eller der er ikke nogen lyd.
  • Hvis billedindekset vises på produktet, kan du ikke overføre billeder vha. NFC-funktionen.
  • Hvis du ikke kan oprette en tilslutning, skal du gøre følgende:
    • Start PlayMemories Mobile på din smartphone, og flyt derefter smartphonen langsomt hen mod (N-mærke) på dette produkt.
    • Hvis smartphonen er i et etui, skal du fjerne det.
    • Hvis produktet er i et etui, skal du fjerne det.
    • Kontroller om NFC-funktionen er aktiveret på din smartphone.
  • Når [Flytilstand] er indstillet til [Til], kan du ikke tilslutte dette produkt og smartphonen. Indstil [Flytilstand] til [Fra].