Tilslutning til en parret computer (Mac)

Kompatibelt styresystem

macOS (version 10.15 eller senere)

Kontrollér følgende før brug:

  • Afhængigt af den computer, du bruger, kan det være nødvendigt at tænde for den indbyggede Bluetooth-adapter. Hvis du ikke ved, hvordan du tænder for Bluetooth-adapteren, eller hvis du er i tvivl, om din computer har en indbygget Bluetooth-adapter, skal du se den betjeningsvejledning, der følger med computeren.
  • Indstil computerhøjttaleren til TIL.
    Hvis computerhøjttaleren indstilles til "FRA", høres der ingen lyd fra headsettet.

    Computerhøjttaler indstillet til TIL

    Illustrationer af ikon, der viser, når computerhøjttaleren er indstillet til ON

  1. Aktivér computeren, hvis den er i standby (slumre) eller dvale.
  2. Tænd for headsettet.

    Tryk på knappen (strøm), og hold den nede i ca. 2 sekunder.

    Du vil høre en notifikationslyd, der indikerer at headsettet er tændt.

    Indikatoren (blå) fortsætter med at blinke, selv efter at du fjerner fingeren fra knappen.

    Hvis headsettet automatisk har oprettet forbindelse til den senest tilsluttede enhed, høres en notifikationslyd, der indikerer at forbindelsen er oprettet.

    Kontrollér forbindelsesstatussen på computeren. Fortsæt til trin 3 , hvis den ikke er tilsluttet.

  3. Vælg headsettet vha. computeren.
    1. Vælg [ (System Preferences)] - [Bluetooth] fra docken i bunden af skærmen.

    2. Klik på [WH-1000XM5] på skærmen [Bluetooth], mens du trykker på computerens kontrolknap, og vælg derefter [Connect] i pop op-menuen.

      Forbindelsen er oprettet.

      Du vil høre en notifikationslyd, der indikerer at forbindelsen er oprettet.

Tip!

  • Betjeningen ovenfor er et eksempel. Se betjeningsvejledningen, der følger med computeren, for at få flere oplysninger.

Bemærk!

  • Kontrollér, at A2DP-funktionen, som understøtter musikafspilningsforbindelser, er aktiveret i computerindstillingerne, hvis musikafspilningens lydkvalitet er dårlig. Se betjeningsvejledningen, der følger med computeren, for at få flere oplysninger.
  • Hvis den sidst tilsluttede Bluetooth-enhed placeres i nærheden af headsettet, kan headsettet muligvis automatisk oprette forbindelse til enheden, når der tændes for headsettet. Hvis det er tilfældet, skal du deaktivere Bluetooth-funktionen på den sidst tilsluttede enhed eller slukke for strømmen.
  • Hvis du ikke kan slutte din computer til headsettet, skal du slette headsettets parringsoplysninger på computeren og foretage parring igen. Se betjeningsvejledningen, der følger med din computer, angående betjening af computeren.