Lydtilbehør, som er kompatibelt med multiinterface-tilbehørsskoen

Hvis du optager film med et lydtilbehør (sælges separat), som er monteret på kameraets multiinterface-sko, optages analoge eller digitale lyde via multiinterface-tilbehørsskoen.
Hvis du anvender lydtilbehør, der understøtter den digitale lydgrænseflade, sendes lydsignalerne i et digitalt format. Dette gør dig i stand til at optage en bredere vifte af lydkvalitet som f.eks. følgende.

  • Lyd i høj kvalitet med mindre forringelse
  • 4-kanals eller 24-bit lydoptagelse

Den lydkvalitet, der kan optages, varierer afhængigt af lydtilbehøret. Se i betjeningsvejledningen til lydtilbehøret angående detaljer.

Tip!

  • Du kan ændre lydindstillingerne for lydtilbehør, der understøtter den digitale lydgrænseflade [Skolydsindstil.].

Bemærk!

  • Film, der er optaget med 24-bit lyd, kan muligvis ikke afspilles normalt på enheder eller software, som ikke er kompatibel med 24-bit lyd, hvilket resulterer i uventet høje lydstyrker eller ingen lyd.